Historie:

Hyttebyen blev etablet i år 1991, hvor nogle lokale ildsjæle, var med til at starte hyttebyen op efter flere års forarbejde.

Grunden tilhører Starup Sogns Borgerforening, som har lejet arealet ud til Grundejer Foreningen Holme Å Hytteby. De enkelte hytter ligger på lejet grund gældende 30 år af gang med ret til at fornye lejemålet yderligere 30 år af gangen.

Oprindelig var planen, at hytterne alene skulle være simple ”Fiskehytter” uden toilet.

Ret hurtigt erfarede man, at der var behov for mere komfort og projektet blev tilpasset med kloakering af området. Nye hytter blev med toilet, bad og flere af de eksisterende hytter byggede til/om,  således har de fleste hytter idag eget toilet og lille køkken.

Hytterne er fra 10 kvm. (en enkelt) og ellers 20, 25 og 35 kvm.

Der er ialt 26 opførte hytter på området samt et fælles hus med stort køkken og 3 toiletter/baderum samt ”festlokale” med plads til ca. 60 personer.

Beboerne i de enkelte hytter kommer fra et stort geografisk område, Esbjerg, Kolding, Varde, Tønder, Nordborg, Rudkøbing, Fredericia, Kalundborg, Nykøbing Sjælland m.fl.

Flere af beboerne er lystfiskere og ellers benyttes hytterne til et frirum, hvor roen og den dejlige natur omkring Holme Å nydes. 

Vores vision:

Området skal holdes i god orden. Den gode steming, hygge og uformelle  omgang skal fastholdes, således det altid er rart at opholde sig i Hyttebyen.